Samirs historie - Lønnen er kærlighed

For 19-årige Samir har det betydet rigtig meget at blive frivillig i DFUNK - han vil nemlig gerne være med til at hjælpe andre unge flygtninge til en bedre start i Danmark.

 

Samir Rafiqi er 19 år og bor i Gentofte. Han kom til Danmark som flygtning fra Afghanistan, da han var 16 år. I dag går han i skole på VUC, træner drenge i fodbold og er engageret i flere DFUNK-grupper. Samir har bl.a. været med til at starte en gruppe op under DFUNKs nye projekt Rollemodellerne – et projekt, der trækker på de erfaringer, som unge flygtninge har, efter at have været i landet i nogle år. De erfaringer kan de bruge til at hjælpe nyankomne unge flygtninge, til at få en lettere start i Danmark. Samir fortæller her om hans egen oplevelse af at komme til Danmark, og hvorfor han bare ikke kan lade være med at arbejde som frivillig i DFUNK.

 

Hvordan husker du det første møde med det danske samfund?

 

Det var svært at komme ind i et helt nyt samfund og en en ny kultur. Det var også meget svært for mig at komme i kontakt med folk i starten, fordi jeg ikke kunne sproget. Jeg ser sproget som nøglen til at komme ind i et nyt samfund. Hvis ikke du kan sproget, kan du ikke komme ind i samfundet. Det oplevede jeg fx, da jeg kom med i en fodboldklub, hvor de andre på holdet ikke ville tale engelsk med mig. De fleste sagde til mig: ”Du bliver nødt til at lære dansk, når du bor i Danmark”. Så det var et stort problem. Men jeg tror også, at det er en fordel, at jeg var ung, da jeg kom til landet. Det er som udgangspunkt svært at komme til et nyt samfund, med nye traditioner og en ny kultur. Men det handler om at være åben overfor det nye samfund, og det kan unge måske have lettere ved. Det har ikke været så svært for mig, efter at jeg har lært dansk, men for andre er det nok meget svært.

 

Hvad betød det for dig at blive en del af en DFUNK-gruppe?

 

Da jeg boede på asylcentret, var der ikke mulighed for, at andre unge kom og lavede sociale aktiviteter med os. Det betød derfor rigtig meget for mig at finde ud af, at der eksisterede grupper, der lavede aktiviteter med unge flygtninge.  Jeg tænkte med det samme, at jeg gerne ville være med til at hjælpe andre. For et års tid siden kom jeg derfor med i en Ung-til-Ung gruppe i Gentofte/Lyngby. Arbejdet som frivillig betyder meget for mig. Som jeg ser det, får man nemlig en meget høj løn, når man arbejder frivilligt – nemlig kærlighed. Jeg får så meget kærlighed af alle de andre i grupperne, og jeg lærer om deres hjemlande, om deres kulturer – alle sammen ting, der betyder rigtig meget for mig. Når jeg er med i DFUNKs aktiviteter, føler jeg at jeg gør noget godt. Jeg synes, at man får en rigtig fed følelse, når man hjælper så mange andre. Jeg får en ro indeni.

 

Hvorfor blev du en del af det nye projekt Rollemodellerne?

 

Jeg ved, hvor svært det er at ankomme til et helt nyt land som flygtning. Med Rollemodellerne tænkte jeg, at jeg ville kunne hjælpe unge flygtninge til at få en bedre start i Danmark. Jeg føler, at jeg kan give noget at min viden omkring det at ankomme til det danske samfund videre. Hvis man har problemer med nogle ting fx med at starte i skole eller på arbejde – det kan være alle mulige ting – kan jeg give dem råd og dele mine erfaringer. Jeg kan fortælle om mine egne oplevelser, så det måske bliver nemmere for dem. Da jeg kom hertil, var der ikke nogen der fortalte mig om deres oplevelser, så det var svært for mig. Jeg skulle selv finde ud af det hele, men nu har jeg oplevet en masse ting som jeg kan give videre til andre. Det ville have været en stor hjælp, hvis det her projekt havde været der, da jeg kom til Danmark.

 

Hvad har du af tanker om fremtiden i Danmark?

 

Jeg vil gerne have et lykkeligt liv, og jeg tror helt sikkert, at der er mulighed for det i Danmark. Det er ikke vigtigt, om jeg er rig eller fattig, men det betyder noget for mig at bo i et samfund, der lægger vægt på, at folk er lige. Jeg tror på, at jeg får et godt liv i fremtiden. Jeg tror helt sikkert også, at jeg vil blive ved med at arbejde frivilligt – jeg bliver nødt til at være aktiv, selvom jeg nogle gange føler, at jeg ikke har tid, kan jeg bare ikke lade være.