Outreach

Outreach er en gruppe frivillige, der tager ud til unge på gymnasier, efterskoler, højskoler mm. i hele landet, og holder foredrag om flygtningesituationen. Foredragene rummer både personlige flugthistorier, tal og statistikker og masser af plads til dialog og debat med de unge. 

Ja! Alle, der har lyst til at lytte, kan få outreacherne på besøg. Der er dog nogle grupper, vi prioriterer frem for andre, når vi har travlt - nemlig unge mellem 15 og 30. Du kan læse meget mere om oplæggene og projektet og booke ved at følge dette link: BOOK OPLÆG

Vi uddanner et nyt hold outreachere hvert efterår. De kommer igennem et intensivt weekendkursus, hvor eksperter underviser dem i asylpolitik, formidling, osv. Du skal være mellem 20 og 30 år for at blive outreacher. Vi har som regel mange ansøgere, så hold øje med vores facebookside og hjemmesiden, hvis du gerne vil være med.

 

"DFUNK Outreach har nogle både indsigtsfulde og engagerede frivillige, som taler i et sprog, vores elever kan forstå, og som fanger dem. Jeg har brugt Outreach før og vil meget gerne trække på dem igen." – Lektor Erik Boel, Sct. Knuds Gymnasium, Odense.